Bebyggelsen "Under Bøgen"

Bebyggelsen består af 17 nye landsbyboliger, der er placeret helt centralt i Lellinge – på en stille sidevej trygt gemt væk fra gennemkørende trafik. På grunden lå der tidligere en gammel landsbygård, som i nyere tid har huset byens SFO, og som nu giver plads til dette nye boligprojekt.

Alle husene har adgang fra et hyggeligt lille stræde, der løber fra Byledet og ind til byens stadion, som er nabo til bebyggelsen. Projektet har fået sit navn efter den gamle blodbøg, der står på grunden, og som sammen med de store træer omkring stadionet giver karakter og ro til stedet.

Husene er opført som klassiske længehuse i en og to etager langs strædet. Facaderne mures i blødstrøgne teglsten fra et dansk teglværk, smukt afbrudt af mindre træbeklædte partier. Tagene belægges med traditionelle røde vingetegl, der får bebyggelsen til at falde naturligt ind i det eksisterende landsbymiljø.

For at friholde strædet for biler etableres der en samlet parkeringsplads og miljøstation. Bebyggelsen byder derudover på fælles, overdækket cykelparkering, en legeplads for de mindste samt et hyggeligt fælles udeophold med pergola og petanquebane.

Der er lagt stor vægt på, at alle kan færdes trygt i strædet på alle tider af døgnet. Derfor er området velbelyst og overskueligt. Samtidig er boligerne disponeret således, at opholdsrummene har vinduer mod strædet, hvilket giver et naturligt liv og mulighed for at følge med i, hvad der sker ude foran.

Kontakt os

LokalBolig Køge

LokalBolig Køge

Angiv interesse

Vi behandler de oplysninger, du indsender, i overensstemmelse med vores erklæring om beskyttelse af personoplysninger