Boligerne

Projektet byder på familieboliger i to plan samt lidt mindre boliger i ét plan. Fælles for dem alle er, at de har adgang fra strædet via et lille, privat forareal.

Indenfor mødes man af lyse, gennemgående opholdsrum med kontakt til strædet og et skønt solindfald fra både morgen og aften. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til en lille, privat gårdhave med tilhørende depotrum og en flisebelagt terrasse.

Opholdsrummene er gennemtænkt indrettet. Typisk vil spiseafdelingen ligge nærmest strædet, mens stue/loungeområdet er trukket tilbage mod de store glaspartier ud mod gårdhaven. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsrummet og er holdt i et stilrent, tidløst design med hvid Corian-bordplade og underlimet vask.

Badeværelserne er ligeledes velindrettede med bruseniche, væghængt toilet for enklere rengøring samt håndvask nedfældet i bordplade med tilhørende underskab. I etplansboligerne er der integreret vaskesøjle på badeværelset, mens boligerne i to plan er udstyret med et ekstra toilet i stueetagen, hvor vaskesøjlen er praktisk placeret.

Billederne er udelukkende vejledende og viser løsninger fra et af udviklerens øvrige projekter. Indretning, materialer og planløsninger i denne bolig vil afvige fra billederne.

Kontakt os

LokalBolig Køge

LokalBolig Køge

Angiv interesse

Vi behandler de oplysninger, du indsender, i overensstemmelse med vores erklæring om beskyttelse af personoplysninger